Spring til indhold
Hjem » Nu åbner Juridisk brevkasse!

Nu åbner Juridisk brevkasse!

    I Danske Anæstesisygeplejersker har vi et nyt tiltag, hvor man for alvor får noget for sine kontingentkroner, nemlig en juridisk brevkasse!

    Vi har allieret os med en sundhedsfaglig jurist, som på månedsbasis vil svare på et relevant juridisk spørgsmål fra et medlem, som relaterer sig til anæstesisygeplejersker, hvad enten det drejer sig om overenskomst, løn, klinisk praksis eller noget andet, hvorefter besvarelsen vil blive offentliggjort på vores hjemmeside (dog kun for medlemmer).

    Bestyrelsen vil hver måned gennemgå de mest relevante spørgsmål vi har modtaget, og vil så tage stilling til hvilket spørgsmål der skal forelægges vores jurist – det er derfor ikke sikkert, at du får svar på dit spørgsmål, da vi kun udvælger ét pr. måned.

    Dog skal det siges, at et svar på et spørgsmål er ikke sagsbehandling, ej heller juridisk rådgivning, og vi går ikke ind i meget specifikke, konkrete sager på vegne af vores medlemmer, da vi ikke er en fagforening. Alle spørgsmål der bliver offentliggjort, bliver naturligvis anonymiseret.

    Hvis du er medlem, kan du trykke på “Juridisk brevkasse” i menuen, for at sende et spørgsmål.