Andrea, 35 år
Hvorfor søgte du ind på specialuddannelsen i anæstesi?
Jeg har mødt mange anæstesisygeplejersker igennem min sygeplejekarriere, helt tilbage fra da jeg var studerende, og jeg har altid været imponeret og draget af den viden og kunnen man opnår som anæstesisygeplejerske. Så det har på en måde altid været en vej jeg godt kunne se mig selv gå på et tidspunkt.
Hvad er du blevet mest overrasket over, i løbet af uddannelsen?
Hvor hurtigt man lærer det nye speciale at kende med tilegnelse af ny viden og kompetencer. Læringskurven inden for for første år er helt vanvittigt stejl. Det kræver at man selv tager en stor del af ansvaret for egen læring, men omvendt får man meget tidligt vist en enorm tillid i klinikken til at lære og dygtiggøre sig.
Hvad er det mest udfordrende ved at være kursist?
Tiden. Det er en presset uddannelse. Jeg skal ikke kunne sige om den er hårdere end så mange andre uddannelser, men det kræver noget planlægning at jonglere mellem en 37 timers arbejdsuge og pensum ved siden af.
Hvad er det mest spændende ved at være kursist?
Måden uddannelsen er skruet sammen på gør, at der hele tiden er noget nyt og spændende at se frem til. Man skifter mellem operative specialer og patientgrupper for at opnå læring og basale kompetencer indenfor hele paletten af anæstesien. Så jeg glæder mig hele tiden til det næste nye jeg nu skal til at lære og bygge ovenpå den viden jeg allerede har.
Hvad er dine bedste råd, til en kommende kursist?
Jeg oplever ofte indre frustrationer over hele tiden at være den nye. Det kan være hårdt hele tiden at skulle opbygge et samarbejde med nye kollegaer og lære en ny operationsgang at kende. I starten fyldte den følelse meget. Jeg følte, at jeg lige pludselig ingen kompetencer havde og vidste ingenting. Sådan tror jeg alle kursister har haft det. Brug klinikopholdene til at suge til dig, fokusere på læringen og træne din tværfaglige kommunikation. Jeg har også haft det godt med at planlægge mine perioder uge for uge, så jeg kom igennem pensum og mine kompetencekort i mindre overkommelige bider. Og den planlægning skal altså også indeholde fri og afslapning med god samvittighed – det har man fortjent og brug for.
Hvad kunne du godt tænke dig at arbejde med, når du er færdig?
Jeg har stadig næsten et år tilbage så det har jeg heldigvis god tid til at tænke over. Men jeg forestiller mig, at det er et sted, hvor der kommer patienter i alle aldre og hvor der er fokus på udvikling og læring. Det betyder meget for mig, at der er en god stemning og et godt samarbejde med lægerne og operationspersonalet.