Ida, 40 år
Hvorfor søgte du ind på specialuddannelsen i anæstesi?
Det gjorde jeg fordi, det var en drøm der skulle opfyldes. En drøm der latent har ligget i mig siden jeg var 15 år, hvor jeg som patient første gang mødte en anæstesisygeplejerske. Jeg blev betaget af den mildhed og tryghedsskabende tilgang jeg blev mødt med, og jeg husker at jeg tænkte, “sådan én vil jeg også være”. Jeg udlever min drøm, og tilegner mig højt specialiseret viden, med udvikling og kompetencer i fokus, hvilket er vigtige faktorer for mig.
Hvad er du blevet mest overrasket over, i løbet af uddannelsen?
Hvor hurtigt stigende min læringskurve er, både klinisk og teoretisk. Jeg havde min første selvstændige anæstesi fem måneder efter jeg var startet på uddannelsen, og det vidner om hvor intensiv læringen er. På det naturvidenskabelige teorimodul, som jeg er på nu, møder jeg mange meget engagerede undervisere, der så gerne vil at jeg og mine med-kursister skal lykkes. Deres engagement motiverer mig ligeledes til at ville søge ny og mere viden.
Hvad er det mest udfordrende ved at være kursist?
Det er utvivlsomt at der ikke er nok timer i døgnet, og at balancere kursistlivet med privatlivet. Jeg er i klinikken 37 timer om ugen, jeg skal læse teori og forberede mig til undervisning. Derudover skal jeg også finde tid, og ikke mindst overskud, til at være mor, kæreste og veninde. Det er benhårdt. Ikke kun for mig, men også for min familie. Men, det er et vilkår som jeg har takket ja til.
Hvad er det mest spændende ved at være kursist?
Det er, at jeg under uddannelsen kommer til at arbejde dels i forskellige kirurgiske specialer, og dels med mange forskellige mennekser. Patienterne har alle hver deres historie, og det er dem der særligt gør mit arbejde spændende. Nogle har været under anæstesi flere gange, hvor det for andre er første gang. Mange er nervøse, andre bange og nogle psykisk skrøbelige af forskellige årsager. Jeg betragter det som min fornemmeste opgave, at få alle patienter til at føle sig trygge og velinformerede, hvilket stiller krav til mig, min sygepleje, og min anæstesi. Alt noget jeg hele tiden søger at forfine.
Hvad er dine bedste råd, til en kommende kursist?
Lav en form kontrakt med dine nærmeste, om at du i løbet af din uddannelse vil have perioder med minus overskud, minimalt nærvær og maximalt behov for at kunne “tjekke ud” for at fordybe dig i teori. Husk dog også at holde helt fri indimellem, uden at have dårlig samvittighed. Find ud af hvor du finder dit overskud og energi. I klinikken er det vigtig at være ærlig. Både hvad din dagsform angår, og også hvis der er noget der særligt udfordrer dig. Dine vejledere kan ikke gætte sig til det usagte, men de vil så gerne hjælpe. Og så husk at nyd dine succeser, små som store.
Hvad kunne du godt tænke dig at arbejde med, når du er færdig?
Spørg mig gerne igen om et år. Haha. Det er alt for tidligt for mig at sige. Men, da jeg har akut erfaring, så umiddelbart et sted hvor jeg, udover at bedøve, også kan varetage en akutfunktion. Jeg skal heldigvis rundt i mange flere specialer i løbet af uddannelsen, og jeg føler mig meget priviligeret.