Spring til indhold
Hjem » Danske Anæstsesisygeplejersker på Folkemødet

Danske Anæstsesisygeplejersker på Folkemødet

    Så er vi atter vendt hjem efter en utrolig interessant og udbytterig tid på Folkemødet på Bornholm. Vi har været med til spændende og tankevækkende debatter, relateret til sundhedsvæsenet og de aktuelle spørgsmål og udfordringer der findes deri. Vi fik vist flaget, delt foldere ud og cementeret vores status, som en stor og seriøs interesseorganisation, man ikke længere kan undgå at lytte til.

    Vi har også fået talt med en masse interessante personligheder og ikke mindst en masse mennesker, der støtter op om vores sag. Vi har ligeledes fået netværket med folk, som vi opfatter som potentielle samarbejdspartnere i vores mission, for at fremme anæstesisygeplejerskers interesser, herunder løn og arbejdsforhold.

    Vi vil over den kommende tid iværksætte en række initiativer og idéer, der udspringer af vores tid på øen, samt fortsætte vores utrættelige arbejde, for at sætte anæstesisygeplejerskerne på dagsordenen og fremhæve vores unikke uddannelse, ansvar og kompetencer. Der er ingen tvivl om, at vi nu er klædt endnu bedre på, i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger, som vi vil følge tæt og forsøge at påvirke til vores fordel. Differenciering af løn mellem specialuddannede anæstesisygeplejersker og basissygeplejersker er vigtigere end nogensinde før, hvis ikke det offentlige sundhedsvæsen skal udsultes yderligere.

    Tusind tak til alle, der fulgte os på de sociale medier – vi vender stærkt tilbage til Folkemødet 2024!