Foreningen Danske Anæstesisygeplejersker må erkende, at adskillige partier fejlagtigt har den tro at manglen på anæstesisygeplejersker kan løses ved at presse os fra deltid op på fuldtid. Løsningen synes enormt kortsynet og ureflekteret.
Det er decideret mangel på situationsfornemmelse og respekt, når man ikke ser ind i baggrunden for vores personlige valg af arbejdstid. Det er et begrundet valg, at mange af os vælger at arbejde deltid – og vi betaler selv for det valg af vores beskedne løn.
Og her er bl.a. hvorfor:
Når man ser vores planlagte deltid, skal man huske at vi (især i disse tider) har ufatteligt meget ikke-planlagt overarbejde, som ikke vises i officielle opgørelser. Vi er meget langt over 37 timer om ugen.
I vores funktion har vi ingen fleksibilitet. Vi møder ind på en operationsstue og forbliver der indtil dagen er slut – fraset en frokostpause på 29 minutter. Vi har ikke mulighed for at besvare opkald, når vi er på operationsstuen, ej heller hvis de ringer akut fra vores børns børnehave. Vi har ikke tid til at ringe til tandlægen eller lige hænge over vandautomaten med en kollega og drøfte verdenssituationen.
Vi sidder på operationsstuen, hvor vi bedøver og intenst monitorer vores patienter, så de overlever operationen. Det er fysisk og mentalt udfordrende at skulle koncentrere sig non-stop, og vi er meget bevidste om vores ansvar for patienterne, som har lagt deres liv i vores hænder. Hjemmearbejdsdage er naturligvis heller ikke en mulighed.
Når vi om aftenen og natten står til rådighed for akutte operationer, hjertestop, traumer osv, så tæller vores arbejdstid kun 40 minutter ud af en time i eksempelvis 16 timer. De 20 minutter for hver time arbejder vi gratis.
Det samme er ikke gældende for vores lægekollegaer, som bliver lønnet time-for-time.
Hvor er rimeligheden i det?
Igen er vores officielt udregnede arbejdstid ikke retvisende.
De intense arbejdsvilkår og mangel på fleksibilitet, gør at mange af os går på selvbetalt deltid, så vi, ligesom i de fleste andre erhverv, kan opnå den work/life-balance, som kræves af os som mennesker og som ansvarsfulde fagpersoner.
Kunne man måske overveje, at når man besidder så ansvarsfuldt et hverv, som kræver så intens en indsats og med så stor indflydelse på patientsikkerhed, at så skulle man måske nærmere værne om medarbejderne og gøre vores fuldtidsuge til 32-timer? Uddanne flere anæstesisygeplejersker og passe på os, så vi kan passe bedst muligt på vores patienter?
Og sikre en fundamental anerkendelse ved samtidig at lønne os efter vores høje kompetencer og uddannelse?
Sundhedsvæsenet er i frit fald og kræver en intelligent og velfunderet reformation – ikke sanktioner, som ikke er i trit med hvordan virkelighed faktisk ser ud.
De danske anæstesisygeplejersker er mere værd, og vores patienter har fortjent bedre.
Pernille Trust Have, formand for foreningen Danske Anæstesisygeplejersker.