Spring til indhold
Hjem » #DetHerErMinHånd

#DetHerErMinHånd

    Pernille Trust Have: Det her er min hånd – og den sidder fast på en anæstesisygeplejerske, som er en højt specialiseret, veluddannet og uerstattelig medarbejder i det danske sundhedsvæsen

    Anæstesisygeplejersken har en uddannelse på højde med en lang universitetsuddannelse og har specifikke personlige egenskaber, der gør at anæstesisygeplejersken selvstændigt kan træffe hurtige, livsvigtige og fagligt velfunderede beslutninger, når patienters liv hænger i en tynd tråd.

    En anæstesisygeplejerske tjener i USA svarende til 127.000 kr. om måneden, fordi man her arbejder med konkurrencedygtighed. I Danmark tjener en anæstesisygeplejerske blot 1600 kr. mere om måneden før skat, end eksempelvis en grunduddannet sygeplejerske, der ikke engang har patientkontakt.

    Til gengæld kan der høstes langt bedre løn og større anerkendelse i den private sektor – og som professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard siger, så er vi jo ikke idioter! Og vi skal heller ikke nedgøres til blot at være en legemsdel – “hænder”.
    Vi er veluddannede og kompetente fagpersoner, der skal belønnes – vi er vigtige, dygtige og vi er mere værd.

    De danske patienter har ikke råd til at undvære os. #dethererminhånd