SP har stillet følgende spørgsmål til vores juridiske brevkasse:
“Hvordan står vi juridisk, når vi oplærer nye unge læger på stuerne?
Altså hvem tager ansvaret for , at det de lærer af mig er best practice? Gør jeg selv det?
Min oplevelse er, at det primært er sygeplejersker der oplærer de yngste læger på stuen.
Jeg har aldrig selv set noget på skrift eller fået noget at vide mundtlig om hvad det forventes af mig at jeg budrager med, men det jeg videreformidler får jo betydning for lægens fremtidige ordinationer og arbejdsgang på stuen. Det virker som et stort ansvar for en nyuddannet anæstesisygeplejerske, især når der ikke bliver særskilt aflønnet.”
Vores jurist har svaret følgende på spørgsmålet:
Kære SP
Tak for dit gode spørgsmål som jeg tror, mange anæstesisygeplejersker kan nikke genkendende til.
Lad mig begynde med at fastslå, at du ikke er ansvarlig for lægernes videreuddannelse.
Det er den uddannelsesansvarlige overlæge på din afdeling der har til opgave, sammen med den uddannelsessøgende læge, at sørge for indledende introduktion med målbeskrivelse, en individuel og regionalt godkendt uddannelsesplan, samt efterfølgende evaluering. Ref.: Læger.dk/ foreninger/yngre læger.
Den uddannelsesansvarlige læge refererer til afdelingsledelsen. Det er primært den ledende overlæge, der har det overordnede ansvar for varetagelsen af de uddannelsesmæssige opgaver, der er tilknyttet funktionen.
I danmark det Sundhedsstyrelsen der, der er ansvarlige for den lægelige videreuddannelse.
Som anæstesisygeplejerske arbejder du på delegeret ansvar. Det vil sige, at du arbejder udfra anæstesilægens ordination, der sammen med afdelingens rutiner, retningslinier, standarder, VIP’er og instrukser skal følges. Det gælder også i en vejledningssituation.
Hvis du nøje følger de givne instruktioner, vil ansvaret for udførelsen af arbejdet påhvile ledelsen, jfr. DL 3-19-2, men hvis du ikke følger de givne instruktioner, vil du selv have ansvaret for, at opgaven kan udføres faglig korrekt, samt føre tilsyn.
Hvis du opdager en fejl i en lægelig ordination, skal du med det samme nægte at udføre den, da du ellers bliver ansvarliggjort for handlingen. Du skal øjeblikkelig henvende dig til den ordinerende eller ledende overlæge og få fejlen rettet.
Hvis instruktionerne på afdelingen er blevet helt umulige at følge, så giv ledelsen besked, sørg for at det føres til referat. Det er ledelsens ansvar at tilrettelægge arbejdet så patientsikkerheden er i orden.
Husk at det er en pligt for alle sundhedspersoner at indberette utilsigtede hændelser jfr. Sundhedslovens paragraf 198
Helt grundlæggende arbejder du altid på eget ansvar henhold til autorisation som sygeplejerske, borgerlig straffelov, og den af sundhedsstyrelsens godkendte specialuddannelse. Det følger af autorisationslovens paragraf 17 at du som sundhedsperson er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i dit arbejde. Ligesom du har pligt til at sige fra overfor opgaver som du ikke føler dig kompetent til, eller er usikker overfor.
Du kan derfor med rette henvende dig til den uddannelsesansvarlige overlæge eller ledende overlæge med spørgsmål om b.la Best practice, spørg hvad den lægelige ledelse forventer af dig, som anæstesisygeplejerske, med hensyn til vejledning af nye læger.
Få en forventningsafstemning og en aftale om feed back. Gerne på skrift.
Den uddannelsesansvarlige læges opgaver er angiveligt ikke ikke præciseret eller afgrænset i bekendtgørelser eller lign., så efter min vurdering er der plads til nytænkning.
Det handler i bund og grund om at skabe et godt, patientsikkert og fortroligt teamsamarbejde.
Nedenstående kan måske være til inspiration.
På Aarhus Universitetshospital medtog man i 2016 i funktions og opgavebeskrivelsen af uddannelsesansvarlige overlæger, at sygeplejersker i BørneUngeKlinikken, der ofte arbejder alene med nye læger, skal deltage i introduktionen af nye læger på afdelingen samt indgå i feedback. Primært for at lægerne skal føle sig ordentligt modtaget, men også fordi det er vigtigt at forventningsafstemme med alle de faggrupper, som lægerne skal have samarbejde med.
Det er muligt, at der senere er ændret i teksten, men man jo altid prøve at rette henvendelse til Universitetshospitalet i Aarhus, og måske aftale et besøg, undervisning eller lignende.
Afslutningsvis håber jeg, at du kan bruge mine svar, der gerne skal illustrere, hvordan ansvaret kan bølge frem og tilbage i en given situation uden, at man tænker over det i hverdagen.
Måske kan “Aarhusmodellen” være til inspiration og startskuddet til et bredere formaliseret teamsamarbejde. For som du selv antyder, så må det føles som et meget tungt ansvar at stå med alene som nyuddannet anæstesisygeplejerske.
Med venlig hilsen
Jeanette Kaasing