Kære medlemmer,
Netop hjemvendt fra et hæsblæsende folkemøde 2025, sidder jeg og gør status over hvad vi fik med derfra og hvad vi fik givet videre.
Det der ligger først i erindringen er, at befolkningen specielt de der allerede har været i fuld narkose, udviser stor taknemmelighed og roser os anæstesisygeplejersker for at være nærværende og tryghedsskabende. Mange gav også udtryk for, at de synes vi så absolut fortjener mere i lønningsposen. Andre igen havde familie eller venner, der var sygeplejersker og de havde især noget at sige om, hvor svært det er at få et liv til at fungere ved siden af et arbejdsliv med skæve arbejdstider (specielt dem der var gift med sygeplejersker). Det er jo alt sammen noget vi godt ved og det er lige præcis de fokusområder vi kæmper for skal blive bedre. Anæstesisygeplejersker har vagter, der ikke ligner andre sygeplejerskers og vores uddannelse honoreres ikke efter tyngde og ansvar. Den opbakning vi mødte fra folk, gav medvind for vores sag og det var skønt at opleve deres taknemmelighed udenfor hospitalet.
Hvad gik tiden med?
På Folkemødet er der selvsagt gang i debatterne hele tiden og overalt. Området sitrer af engagement og man møder mange passionerede mennesker.
På sundhedsområdet var der i år stor opmærksomhed på brug af AI til at frigøre ressourcer, om diversitet og ligestilling, samt de studerendes vilkår og hvordan man kan lade folk behandles i eget hjem, frem for indlæggelse. Det giver sig selv, at sidstnævnte kommer vi nok næppe til.
Regionerne ser AI som det, der kommer til at revolutionere sundhedsområdet. De ser som udgangspunkt, at det kan frigøre store mængder af ressourcer. De har en forestilling om at sygeplejersker vil kunne reduceres til næsten ingen, da patienter kan monitoreres på hver deres enestue eller i hjemmet. Som udgangspunkt deler jeg det synspunkt, at vi skal benytte AI til at arbejde mere effektivt og at det kan frigive ressourcer flere steder, men jeg mener ikke, at noget som helst AI genereret, vil kunne give den anæstesiologiske sygepleje vi fik så megen tak og ros for på Folkemødet af alverdens godtfolk. AI og dens fordele og ulemper er nok noget, der kommer til at diskuteres intenst det næste stykke tid og jeg vil derfor gerne komme med en opfordring til jer alle; Bland jer i debatten, gør jeres stemme tydelig og få de historier fortalt der er vigtige, for at se det hele menneske og yde en helhedsorienteret sygepleje. Den anæstesiologiske sygepleje, der finder sted i løbet af små 10 minutter, men som betyder alverden for det menneske, der skal bedøves.
Udover de rigtig mange talks og debat oplæg, ja så står man i kø til kaffeboder og sådan. Men her lå vi heller ikke på den lade side. Tiden i køen blev maximalt udnyttet til uddeling af vores merchandise med det formål at gøre opmærksom på vores art af sygeplejersker.
At anæstesisygeplejersker ikke er tålmodige er jo ikke nyt, men når man skal bruge SÅ meget tid på at få en kaffe, så skal tiden virkelig udnyttes. Jeg fik ringet til Styrelsen for Patientsikkerhed ….IGEN… og denne gang var der bid! Der foreligger nu et sagsnummer på den forespørgsel på selvstændig autorisation som anæstesisygeplejersker, som vi sendte den 3. april. Det følger vi selvfølgelig op på i løbet af sommeren.
DSR
Vi fik også hilst på den fagforening, der repræsenterer rigtig mange af os og som bekendt har forhandlingsretten. De deltog i mange oplæg og flere talks og det gjorde de med stor ildhu og med et fantastisk overskud, der repræsenterede alle os sygeplejersker rigtig godt. Humøret var højt og der var meget at tale om.
Vi fik med DSR atter drøftet problemet med de 300 timers aktivt arbejde versus bunden vagt og tilkaldevagt. Der blev også nææææsten sat kryds i kalenderen, da DSR har modtaget og læst vores lønudspil. Efter sommerferien mødes vi med DSR og tager forhåbentlig hul på hvordan anæstesisygeplejerske specialuddannelsen skal honoreres landet over.
Efter denne weekend er jeg sikker på at vi ER stærke sammen. At vi trods alt gør en forskel for det speciale som vi brænder for.
DA har på kort tid formået at få gjort opmærksom på anæstesisygeplejerskens vilkår og store ansvarsområde. DA bliver hørt og set og det er ikke mindst takket være den opbakning, som I medlemmer giver. Jeg vil gentage, at det altid vil være gavnligt for anæstesisygeplejerskernes kamp for ordentlige vilkår og en løn, der afspejler vores uddannelses tyngde og ansvar, at blande sig i debatten. Skriv et læserbrev, kommenter på diverse opslag og del alt det du orker på SoMe og tøv ikke med at kontakte os. Selvom vi gør det her frivilligt, så gør vi det med kæmpe gejst og tro på, at vi når målet; Selvstændig autorisation og et mærkbart, varigt lønløft for alle anæstesisygeplejersker i hele Danmark.
På vegne af bestyrelsen,
Formand Christina Ito