I vores juridiske brevkasse kan vores medlemmer skrive til os omkring juridiske spørgsmål, som kan dreje sig om enten overenskomstmæssige, ansættelsesretslige, klinisk praktiske ting eller noget helt andet. Spørgsmålet skal dog være generelt relevant for anæstesisygeplejersker.
Et svar på et spørgsmål er ikke sagsbehandling, ej heller juridisk rådgivning, og vi går ikke ind i meget specifikke, konkrete sager på vegne af vores medlemmer, da vi ikke er en fagforening. Alle spørgsmål der bliver offentliggjort, bliver naturligvis anonymiseret.
Bestyrelsen gennemgår hver måned de mest relevante spørgsmål vi har modtaget, og vil så tage stilling til hvilke spørgsmål der skal forelægges vores jurist – det er derfor ikke sikkert, at du får svar på dit spørgsmål, da vi kun udvælger ét pr. måned. Besvarelsen på månedens spørgsmål, vil blive offentliggjort på medlemssiderne samt i nyhedsbrevene.
For at skrive til den juridiske brevkasse, bedes du udfylde formularen nedenunder. Husk at formuler dit spørgsmål klart og konkret. Bemærk, at kun betalende medlemmer kan indsende spørgsmål, og at vi kontrollerer for medlemskab ved indsendelse af spørgsmål.