I en tid hvor det, at det skal kunne betale sig at uddanne sig, er en central politisk og samfundsstrukturel diskurs, står især de specialuddannede sygeplejersker som de oversete og forbigåede i kampen for retfærdig belønning og anerkendelse. I forlængelse af de seneste politiske trepartsforhandlinger er det tydeligt, at specialsygeplejersker ikke nyder godt af de økonomiske incitamenter, som andre faggrupper gør.
“Specialsygeplejersker står som de oversete helte i sundhedsvæsenet, på trods af deres kritiske rolle ved blandt andet operationer og deres omfattende uddannelse. Det er på høje tid, at vi som samfund anerkender deres betydning og sikrer dem retfærdig belønning for det uvurderlige arbejde, de udfører.” (Pernille Trust Have, Formand for Danske Anæstesisygeplejersker)
En sygeplejerske, der vælger at tage en anæstesiologisk specialuddannelse, oplever blot en stigning på ca 7% i løn i forhold til en basissygeplejerske. Sammenligner vi dette med lægefaget, ser vi, at en afdelingslæge med specialisering opnår hele 51% mere i løn end en basislæge. Det er en ubalance, der ikke alene er økonomisk uretfærdig, men også afspejler en manglende værdsættelse af det ansvar og de kompetencer, specialsygeplejersker bringer til patientbehandlingen.
En anæstesisygeplejerske, der har gennemført en uddannelse på kandidatniveau, modtager imidlertid blot omkring 1300 kr før skat ekstra om måneden. Dette står i skærende kontrast til den målrettede, karriereorienterede og fagligt højt specialiserede sygeplejerske, der påtager sig et delegeret lægeansvar for medicin og andre vitale kompetencer ved operationer. Det er vigtigt at understrege, at overgangen fra basislæge til speciallæge ikke medfører flere ordinationsrettigheder, hvilket er en markant forskel i forhold til specialsygeplejerskernes ansvarsområde. En anæstesisygeplejerske udfører en funktion, som ingen andre sygeplejersker kan overtage, og hendes rolle er afgørende for patientens outcome ved en operation.
Desværre er den nuværende situation ikke kun en økonomisk udfordring for specialsygeplejersker, men den truer også patienters sikkerhed og velfærd. Hvis incitamenterne til at forblive i det offentlige sundhedsvæsen er utilstrækkelige, vil disse dygtige og specialiserede sygeplejersker søge bedre løn- og arbejdsvilkår i den private sektor, herunder privathospitaler, medicinalindustrien eller endda i udlandet. Dette vil uundgåeligt resultere i længere ventetider på operationer og andre behandlinger, som det tydeligt fremgår af de seneste opgørelser fra sundhedsdatastyrelsen.
Spørgsmålet, vi må stille os selv, er, hvorfor det er, at sygeplejersker som den eneste faggruppe ikke honoreres for at videreuddanne sig og påtage sig større ansvar? I en tid, hvor ligestilling og menneskerettigheder er i fokus, er det uacceptabelt, at sygeplejersker bliver underkendt for deres store indsats og faglige dygtighed.
Denne diskrimination kan have alvorlige og fatale konsekvenser, hvis den ikke udfordres og ændres.
Vi appellerer derfor til danskerne om at kræve af deres folkevalgte politikere, at der sker et opgør med den forældede tankegang, der negligerer specialsygeplejerskernes store bidrag. Danske Anæstesisygeplejersker er chokerede over at være blevet forbigået ved trepartsforhandlingerne og opfordrer til fokus på differentiering inden for sygeplejefaget, ligesom det ses i alle andre erhvervsområder, også inden for det offentlige erhvervsliv.
Med denne opfordring ønsker vi at sætte gang i en nødvendig debat om sygeplejerskernes løn og vilkår, og vi håber, at politikerne vil lytte og handle. For ellers risikerer vi ikke kun at fejle i rekruttering og fastholdelse af dygtige sygeplejersker, men også at svigte de danske borgere, når de har mest brug for kvalificeret og specialiseret sundhedspersonale.
Pernille Trust Have, formand for Danske Anæstesisygeplejersker