Spring til indhold
Hjem » Tak for kampen, Grete

Tak for kampen, Grete

    Kære Grethe Christensen,

    Jeg vil først og fremmest sige til tak for samarbejdet frem til nu. Du har tjent dit hverv med helhjertethed og vedholdenhed og kan se tilbage på dine 14 års formandsskab med tilfredshed.

    Samtidig vil jeg ytre mine forhåbninger for din afløser, som jeg håber vil trække sygeplejefaget i en moderne og tidsvarende retning, hvor differentiering i løn inden for samme fag er lige så naturligt, som det er i de fleste andre faggrupper.

    Det skal være slut med at sygeplejersker er usolidariske eller uempatiske, hvis de er karriereorienterede og professionelle fagspecialister, som kræver belønning for høje uddannelses- og kompetenceniveauer, samt for differentierede ansvarsniveauer.

    Det er urimeligt og demotiverende, at sygeplejersker skal fastholdes i gamle kvindenormer, hvor vi anskues som “varme hænder” eller “omsorgspersoner” – nej, vi er professionelle specialister, der på forskelligt niveau drives af ambitioner for vores karrierer.

    Kære Grete,

    Vi i foreningen Danske Anæstesisygeplejersker, ønsker dig al mulig held og lykke i fremtiden og siger tak for samarbejdet.

    De bedste hilsner,

    Pernille Trust Have, formand.